M&K Running er skabt af holdet bag Mad & Kaffe, der længe har ønsket at dele løbeglæden med alle vores fantastiske gæster. I 2020 startede vi derfor en lille løbeklub, som siden da er vokset sig stor. Hvad der begyndte som et hyggeligt morgenløb hver anden fredag, er nu blevet til ugentlige løbeture 3-4 gange om ugen med +100 løbere.
Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning fra Københavns løbeglade folk, der uge efter uge snører løbeskoene og deltager. Klubben er drevet af en fantastisk gruppe frivillige, som med stor passion og engagement gør det muligt at holde løbeklubben kørende. Uden deres indsats ville det ikke kunne lade sig gøre, og vi er utroligt taknemmelige for deres uundværlige hjælp.
Efter hver morgenløbetur forkæler vi deltagerne med både kolde og varme drikke samt en lækker morgenmad, så vi alle får den bedst mulige start på dagen.
Run, coffee, brunch – repeat!